Storskala lagringsprojekter, der bruger ren energi, såsom vind og sol, kan fremskynde energiovergangen

Sydafrika er på et kritisk tidspunkt i sin energiomstilling: stræber efter at dekarbonisere økonomien og sikre, at alle har adgang til pålidelig og økonomisk overkommelig energi. Lagring af vedvarende energi er afgørende for denne transformation. Sol- og vindenergi er ikke altid tilgængelig. For at opretholde stabiliteten i det nationale elnet skal vedvarende energi lagres et sted og forsynes pålideligt.
Landet har gjort betydelige fremskridt med at integrere vedvarende energi i nettet gennem sin plan om at levere elektricitet til uafhængige vedvarende energiproducenter. Siden 2010 har det tiltrukket 110 private uafhængige elprojekter og investeret 277,2 milliarder rand ($14,6 milliarder) i vedvarende energi.
Der findes forskellige typer energilagring. For eksempel kan lithium-ion-batterier lagre forskellige mængder energi, lige fra lille (telefonstørrelse) til stor (bystørrelse), afhængigt af deres størrelse og formål.
Pumpet vandkraft er en anden måde at lagre energi på. Dette opnås ved at pumpe vand fra lavere dæmninger til højere dæmninger i lavsæsonen og derefter frigive vandet for at generere elektricitet, når det er nødvendigt. Dette svarer til genopladelige batterier, men bruger vand og tyngdekraft.
Termiske energilagringsenheder er en anden mulighed, der opvarmer eller afkøler stoffer til fremtidig brug af energi. Vi diskuterer i øjeblikket potentialet for energilagring af grøn brint.
Tidligere har pumped storage-projekter været en vigtig del af Sydafrikas planer for udvidelse af elproduktionskapaciteten. Folks interesse for denne form for lagring af vedvarende energi er dog svækket. Det skyldes primært, at industrien er bekymret for, at der måske ikke er vand nok i fremtiden til at nå disse mål.
I dag, da det sydafrikanske elselskab Eskom begynder at bygge batterienergilagringssystemer, betragtes storskala batterisystemer for vedvarende energi som det bedste valg til lagring af vedvarende energi i fremtiden.
Der er flere faktorer, der komplicerer Sydafrikas overgang til et kulstoffattigt energisystem. For det første har der på grund af kulens rigdom og den økonomiske betydning af mineindustrien været en historisk afhængighed af kul. Denne afhængighed har skabt modstand mod forandringer både politisk og økonomisk.
For det andet mangler der investeringer i at udbygge det nationale elnet. Det skal moderniseres for at levere vedvarende energi. Eskom er stærkt gældsat. På grund af størstedelen af ​​indkomsten, der bruges til at tilbagebetale gæld, har Eskom begrænsede midler til at forbedre infrastrukturen.
Regeringens kortsigtede eller inkonsekvente politiske forpligtelser er et andet spørgsmål. Disse kan skabe usikkerhed i fremtiden for investeringer i ren energi, hvilket gør det vanskeligt for virksomheder at lave langsigtede planer.
Der er dog brug for en plan. Vedvarende energikilder som vind og sol er intermitterende, og deres produktion kan svinge afhængigt af vejrforhold og tidspunkt på dagen. For at løse dette problem har lande som Storbritannien, Tyskland og USA etableret energilagringssystemer i netskala: systemer i stor skala, der bruges til at lagre elektricitet til senere brug. Dette hjælper med at balancere udbud og efterspørgsel på elnettet.
Opbevaring i netskala omfatter batterier og andre teknologier såsom energilagring af trykluft. Sydafrika står over for lignende udfordringer i forbindelse med vedvarende energiafbrydelser og kan drage fordel af at vedtage disse validerede energilagringsteknologier.
Batterienergilagringsteknologi kan levere grundlæggende tjenester til elnettet. Men uden klare regler eller retningslinjer for, hvordan energilagring kan levere disse tjenester, kan forsyningsselskaber og markedsoperatører være uvillige til at investere i vedvarende energilagringssystemer. Der skal etableres regler